Tangweekend på Læsø

Guidet tur i Storedal En gruppe kursister diskuterer, hvilken tangart de har fundet.

En tangweekend på Læsø er en kursusweekend, hvor man lærer en masse om tang, og hvordan tangen kan bruges i den daglige kost.

Men en tangweekend er også meget andet.

Udgangspunktet er, at en gruppe, hvor deltagerne eventuelt kender hinanden i forvejen, har lyst til at opleve en weekend sammen, hvor I er indkvarteret i et moderne sommerhus tæt ved Østerby, og hvor I sammen - og sammen med os - oplever Læsø, får en masse viden om Læsø og besøger nogle af Læsøs attraktioner, men hvor I specielt lærer noget om tang som fødevarer.

Læs mere på Læsø Tangs hjemmeside.

Det kan sammenlignes lidt med en lejrskole, hvor samvær og fællesskab er det centrale, men hvor I også løser opgaver sammen, som f.eks. at lave mad.

Turen rundt på Læsø foregår på cykel, så det er selvfølgelig en forudsætning for deltagelse, at I kan klare en dagstur på ca. 30 km.
Der arrangeres selvfølgelig særlig transport, hvis der er handicappede med i jeres gruppe.  

 

Læs mere ved at klikke på linket:Tangweekend på Læsø